Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen
Torsdag den 14. oktober kl. 19.30 i Aktivitetshuset
Ca. 40 deltagere
Indvandring gennem tiderne i Danmark
Foredrag ved Ole Schramm, Vipperød.
Ole Schramm bygger på mange års erfaring som sproglærer for udlændinge og den røde tråd gennem foredraget var ønsket om at se de enkelte mennesker, og ikke bare en gruppe 'fremmede'.
Et forrygende foredrag om indvandring og flygtninge. Allerede i slutningen af 1700-tallet udtrykte A.P. Bernstorff sig meget kritisk om den holdning danskere indtog mod hvad man kaldte 'fremmede'. Citatet, der blev læst højt, virkede uhyre aktuelt.
Begrebet indvandring forudsætter en national grænse og statsborgerskab. I slutningen af 1700-tallet indførte man
Polakkaserne - nu museum
begrebet 'indfødsret'. Personer uden indfødsret kunne ikke få en stilling som tjenestemand. Både statsborgerskab og nationalitetsbegrebet er imidlertid forholdsvis nye. De blevrodfæstet i løbet af 1800-tallet med fastlæggelse af nationalstaternes grænser.
Igennem hele Danmarkshistorien har der været forskellige former for indvandring til Danmark. Når der i historien var tale om indvandring af en gruppe, så som Hernhuterne i Christiansfeldt eller Amagerbønderne, var det kongen, der gav sin tilladelse eller ligefrem rekrutterede og lokkede med gunstige vilkår og privilegier. Ellers var det op til den enkelte at vælge bopæl i Danmark og det skete ofte ret tilfældigt. F. eks. familien Panduro nedstammer fra en såret spansk soldat, der blev efterladt, da de spanske tropper trak sig tilbage. Folk kom til landet af flere forskellige årsager. Landarbejdere, håndværkere og ufaglærte, udenlandske købmænd og ikke mindst i anden halvdel af 1900-tallet fremmedarbejdere til at udføre hårdt og beskidt arbejde. Man forventede, at de rejste hjem igen.
Først med Polakloven af 1908 fastlagde man arbejdsvilkårene for de polske landarbejdere, og denne lov blev til under pres fra den galiziske regering. Den indeholdt nogle basale regler for arbejdstider og indkvartering i polakkaserner, der skulle være tørre og med tilstrækkelige vinduer, som kunne åbnes for at skaffe udluftning! Arbejdstageren skulle have kontrakt inden for otte dage efter ankomsten. Og arbejdsgiveren skulle sikre lægehjælp for syge arbejdere. Polske arbejdere kom ikke kun til Lolland-Falster. Den store kampestenslade i Bårup blev bygget af polakker, som blev vinteren over på gården og huggede kampesten til byggeriet.
Siden da er der vedtaget flere love, der skal regulere indvandringen. I 1983 kom Udlændingeloven, som oprindeligt blev betegnet som den mest liberale i Europa. Den er gradvis strammet, og betragtes nu som den mest restriktive i Europa.
Skibssætningen ved Gl. Lejre
Den 11. september
14 deltagere
Turen til Ledreborg var en flot oplevelse. Rundvisningen startede i den store trappeopgang, hvor væggene fra gulv til loft er dækket med malerier. Trappen fører til beletagen, hvor man får et smukt indtryk af hvordan rigets mægtigste boede i 1700-tallet. Og det var blot sommerhuset. Selvfølgelig havde man et palæ i København.
Kirken bruges nu til katholske gudstjenester, da familen på slottet er katolsk.
Køkkenet i kælderen har været i brug til midten af 1900-tallet.
Rundvisningen sluttede i en af sidefløjene, som oprindeligt blev bygget som orangeri. Her fik vi et glas champagne og mulighed for at sidde ned og stille flere spørgsmål. Disse lokaler kan evt. lejes til en fest el.lign.
Desværre må der ikke fotograferes indenfor. Derfor kun et billede fra slotspladsen. Her kan man bl.a. lade sig fornøje af en række tykmavede putti, som på den ene side forestiller dyderne og på den anden side lasterne. Crudelia er en lille dæmon og én af lasterne. Hun er omhyggeligt lænket!
Efter rundvisningen spiste vi frokost i Fasaneriet.
Gl. Lejre ligger meget tæt på Ledreborg. Det er fristende at forestille sig, at den første storgård ved Ledreborg er en videreførelse af kongsgården. Dvs. at der er tale om bebyggelseskontinuitet, måske helt fra bronzealderen. I parken findes en bronzealderhøj, som slægten har brugt som gravsted.
Ved Gl. Lejre fik deltagerne mulighed for at gå en tur, se på
Crudelia. En af de mange putti, der kan ses på slotspladsen. Crudelia er
en lille dæmon. (foto MAW)
skibsætningen eller gå på museet, hvor man nu kan se de mange genstande der er fundet i de forskellige faser af beboelsen. Her fik vi kaffe og en lille én til at styrke os på.
Generalforsamling
Tirsdag den 15. juni, kl.19.00
No1, Tølløsevej 1, Tølløse
Referat
Tilstede, 26 medlemmer samt 5 bestyrelsesmedlemmer, i alt 31.
GF i No1.
Budget blev fremlagt til orientering.
Erik Lausen takkede herefter for sine mange år i bestyrelsen.
Marina Wijngaard genopstillede og blev valgt.
Eskild Dalsgaard Lund præsenterede sig selv og blev valgt.
Forsamlingen gav bestyrelsen fuldmagt til selvsupplering med et medlem.
Marina Wijngaard takkede Erik Lausen, Vivian Pihl og Kirsten Lousdal for deres store indsats i bestyrelsen.
Marina Wijngaard takkede Erik Jensen for hjælp i arkivet.
GF blev afsluttet kl.: 20:10
Referent Dirigent Formand
Kirsten Holm Iversen Mogens Jørgensen Marina Wijngaard
Lokal Historisk Forening for Tølløse Egnen.
Regnskab for året 2020.
Indtægter: kr. kr.
Kontingent. 36.930
Kaffesalg. 3.280
Salg af hæfter. 50
Udflugt. Deltagerbetaling. 18.700
58.960
Udgifter:
Bager og købmand 5.240
Foredragsholder: 4.400
Bladudgivelse 8.673
Honorar: Formand 500
Kassereren 500
Udflugt: Bus, spisning og entre. 22.488
Personalegoder 187
Konference 2.600
Annoncer 9.763
Rejseudgifter 388
Repræsentation 5.775
Kontingenter 1.500
Kontorartikler 2.731
Porto og gebyr 1.926
Wedhotel 1.240
Underskud 8.951
Balance 67.911 67.911
STATUS
kr. kr.
Egenkapital 1. januar 2020
Danske Bank 27.501
Danske Bank – Giro 32.335
59.836
Mellemregning:
Indbetalt kontingenter for 2020 -4.650
55.181 55.181
Egenkapital 31. december 2020
Danske Bank 27.501
Danske Bank – Giro 25.893
53.394
Underskud 2020 8.951
62.345
Mellemregning:
Indbetalt kontingenter for 2021 -7.000
55.345
Udligning – overskud -164
55.181 55.181
Tølløse den 31-03-2021
Signeret Signeret
Erik Lausen Carsten Kristoffersen
Kasserer Vicekasserer
Foranstående regnskab er revideret og fundet i overensstemmelse med bogføringen.
Regnskabet indstilles til godkendelse af generalforsamlingen.
Tølløse den 31-03-2021
Signeret Signeret
Poul Andersen Bruno Jensen
Revisor. Revisor.
Torsdag den 10. juni.
Mødested: Spejdernes hytte i den nedlagte grusgrav.
Der var 40 deltagere.
Det er skønt at mødes igen! Torsdag den 10. juni holdt Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen sit første møde i 2021.
Under en blå himmel med hvide skyer, fuglesang og blomstrende hvidtjørn var gensynsglæden stor, da 40 medlemmer samledes ved spejdernes hytte i grusgraven ved Kr. Eskilstrup. Et medlem kunne fortælle, hvordan stedet så ud, den gang hun var barn. Der var fuldstændigt bart, da hendes far gravede grus! Og de små graner han plantede, skulle vandes, passes og nusles, fordi de havde svært ved at gro. Mere end 50 år efter grusgraven blev lukket, har naturen taget den tilbage og den er nu sprunget i skov på smukkeste vis, så spejderne har de dejligste vilkår. De havde venligst stillet deres hytte til rådighed for foreningen til dette arrangement.
Vore fire guider.
Fire medlemmer med rødder i Kr. Eskilstrup havde meldt sig som guider på byvandringen. Ove, Fanny, Lissie og Jonna viste rundt og fortalte om deres gamle landsby, dens historie og dens beboere. Imens var der dækket op ved spejderhytten og der fortsatte det hyggelige samvær med snak, spisning og lidt køligt at drikke. Det var den smukkeste sommeraften man kunne ønske sig til dette arrangement. Og det var en fryd for bestyrelsen igen at kunne hilse på medlemmerne.
Referent
Marina Wijngaard
Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens CVR nummer: 30640640